Vi udfører

NYT TAG AF KVALITETSBEVIDST TØMRERFIRMA

Trænger dit hus til et nyt tag, har vi altid en løsning, der passer til netop dit hus og din situation. Er det efterisolering, manglende lys, eller manglende plads kan det ofte udføres på samme tid som et tag.

Et ekstra lag isolering, et ekstra ovenlysvindue, eller en ny tagkvist kan være med til at øge husets anvendelsesmuligheder.

Du kan få en bedre varmeøkonomi med et nyt tag

​De fleste huse er nødt til at få et nyt tag på et tidspunkt, og det kan måske være, fordi det gamle tag er nedslidt af tidens tand, men der er mange, der vælger at komme problemerne en smule i forkøbet. Et nyt tag, har mange fordele, og dertil kommer, at det bliver langt kønnere.

Et helt nyt tag vil altid forøge værdien på et hus, og det vil have betydning for en eventuel omprioritering af lån, men også for et eventuelt kommende salg. ​

Hertil kommer den betydning, som et nylagt tag, et eftersyn af vindpladerne, en efterisolering af loftet og nye beklædninger af gavlene altid vil få for varmeøkonomien i et hus.

NYE VINDUER OG DØRE AF TØMRERFIRMA

Overvejer du at få nye vinduer og døre i din bolig eller i din ejendom, så kan vi levere netop det, der passer til din bolig, men også til dine personlige ønsker og behov. Vores døre og vinduer kan være i træ, eller de kan være i træ og aluminium, men vi kan også levere plastikvinduer.

Vi har et samarbejde med flere større producenter og leverandører, uagtet formålet er varmeisoleringen, lydisoleringen eller lysdæmpningen.

Vi har også leverandører, der kan udføre specialopgaver, hvis der er behov for det ved montering af døre og vinduer.

Du kan vælge mellem nye vinduer eller en reparation

​Hvis du ikke ønsker nye vinduer og døre, eller blot vil udsætte det i nogle år, så kan vi tilbyde et eftersyn, hvor vi vedligeholder og reparerer træet, fugerne og listerne. Vi råder og vejleder gerne i, hvad der passer til dig og dit budget samt øvrige planer.

​Gamle vinduer skal vedligeholdes i større grad end nye vinduer, men dertil kommer, at det ikke altid kan betale sig at få dem malet og repareret.
​Desuden er gamle ruder mindre energivenlige, og de er mere utætte, hvilket i værste fald kan givet et ubehageligt træk i boligen.

EFTERISOLERING MED ISOLERING FRA KNAUF

​​Efterisolering er ikke det første, som folk tænker på, men ikke desto mindre har de fleste fået øjnene op for, at det er en god ide. Især ved ældre huse, og dertil kommer håndværkerfradraget. Det er simpelthen for dyrt at fyre for gråspurvene.

Vi kommer med forslag til efterisolering, herunder hvor det bedst kan betale sig at sætte ind for at spare på energien.

Skal der mere isolering på loftet, trækker det ind ved vinduerne, kommer der kulde fra væggen, eller trækker det mellem gulvbrædderne. Det kan også være, at der er varmetab i de rør, som fører vand frem til radiatorerne.

Vi kan som Knauf-isolatør sikre en grundig efterisolering
​Hos tømrerfirmaet Ole T. Sørensen ApS er vi autoriseret Knauf-isolatør, og derfor bruger vi primært deres materialer når vi udfører en efterisolering. Knauf er en af verdens førende isoleringsproducenter, og de er aktive i mere end 35 lande.

Desuden har de 30 produktionsfaciliteter, hvor de fremstiller glasuld, stenuld, ekstruderet polystyren, ekspanderet polystyren og ekstruderet polyetylen til isolering og efterisolering.

Tilbygning

Mangler du plads er vi klar med et forslag til en udvidelse så vi i fællesskab kan realisere din drøm. Vores ansvarsfulde håndværkere er klar med de bedste materialer til at sikre en høj og varig kvalitet.

OMBYGNING

​Er huset slidt og trænger til en ansigtsløftning, eller mangler der plads, kan det være at en ændret indretning kan give de manglende kvadratmeter. Vi har erfaringen og kan være behjælpelig med forslag der måske kan spare en dyr tilbygning.

NYBYGNINGER

​Som tømrer udfører vi alle tømreropgaver, men vi har også dygtige samarbejdspartnere så vi kan udføre nybygninger i totalentrepriser. Vi er gerne med fra starten til at overføre jeres drømme til papiret og senere til virkeligheden. Vi vil altid bestræbe os på at udføre opgaverne efter kundens ønsker, i de bedste materialer og vi har personalet til at udføre det i den bedste kvalitet.

ENERGIBESPARELSER

​Det er dyrt at fyre for gråspurvene. Vi vil gerne være med til at mindske din varmeregning. Vi kommer med forslag til hvor det bedst kan betale sig at sætte ind for at spare på energien. Skal der mere isolering på loftet, trækker det ind ved vinduerne eller blæser det mellem gulvbrædderne. Vi finder den bedste løsning på dit energiproblem.

LANDBRUGSHALLER – INDUSTRIHALLER

​Vi har mange års erfaring inden for halbyggeri. Vi kommer gerne med et forslag til en ny hal netop efter dit ønske. Vi har personalet der har erfaring inde for større halbyggeri, og arbejdet vil blive udført af de bedste materialer og med den største sikkerhed.